Rhinen
– Mosel


Smuk natur – Romantiske vinbyer og slotte.
Vi bor 3 nætter i Rüdesheim, hvor vi oplever den lokale vinfest.

21. august – 26. august 2021  | 6 dage

Bestil på mail info@vikingmctours.dk eller ring på +45 53 85 34 08  

Kør langs de mukke floder Rhinen og Mosel
Stille og roligt går turen langs de berømte og smukke floder Rhinen og Mosel. Igennem pragtfulde vinmarker som ligger på skrænterne ned til floderne. Sidst men ikke mindst de helt utroligt velholdte og romantiske byer som Rüdesheim, Cochem, Bernkastel-Kues, St. Goarshausen og Trier. Vi kører igennem det smukke og kuperede Hunsrück område mellem Mosel og Rhinen.

Deltag i vinfesten i Rüdesheim
Vi bor 3 nætter i Rüdesheim og oplever den store vinfest i byen.Der bliver selvfølgelig også tid til at besøge en af de mange vinstuer og opleve den legendariske stemning og livsglæde her.

Ruten
Vi bor ved Rhinen syd for Deutsches Eck, der hvor Mosel løber ind i Rhinen. Vi har valgt ruter på ud og hjemrejse således, at vi kun kommer på Autobahn til syd for Hamburg og på noget af tilbagevejen. I stedet kører vi via Detmold – Teutobutger Wald – Winterberg og Bad Berleburg på udrejsen og Rheingaugebirge – Vogelberg – Hessen og Lüneburg på hjemrejsen.

Bemærk: Der er altid bagetransport med på vores rejser, så man ikke skal bruge MC én som pakkeæsel.

Pris pr. person | Dkk 4.750,

Tillæg enkeltværelse | Dkk 1.500, –

Klik på billedet og se det i stor

Hoteller:
Vi benytter hyggelige, gode hoteller, hvor alle værelser er udstyret med bad/toilet, radio og tv.

VIGTIGT:
Husk gyldigt pas, der mindst skal have udløbsdato 6 måneder fra indrejse datoen.

Inkluderet i rejsens pris

  • Turleder på egen MC
  • Turleder. 
  • Bagagetransport. 
  • 5 x halvpension og ophold i
  • Dobbeltværelse med bad/toilet. 
  • Obligatoriske gebyrer og afgifter. 
  • Færgeoverfarter på Rhinen. 

Ikke inkluderet i rejsens pris

  • Frokoster, drikkevarer og evt. entréer. 
  • Personlige forsikringer og benzin. 

Rejsen dag-for-dag

Med mange års rejseerfaring fra hele verden har vi samlet hvad vi mener er den perfekt tur.
Læs med herunder hvordan hver dag på rejsen foregår og hvad vi kommer til at opleve.

Afrejse Lør. 21.08.2021

Dag 1:                                     
Vi mødes ved Kolding og bagagen læsses i følgevognen. Omkring frokost passerer vi Hamburg, og nord for Hannover kører vi ind i Weser Bergland ved Rinteln og kommer til Rottefænger byen Hameln og vi får syd for byen middag og overnatning. Ca. 430 km.

Dag 2: 
Vi fortsætter gennem Detmold og forbi Paderborn – Winterberg og til Bad Berleburg for frokostpause, dog ikke hos Prinsesse Benedikte. Turen fortsætter mod Limburg og vi kommer ud til Rhinen lidt nord for Rüdesheim hvor vi bor midt i byen de næste 3 nætter. Vi kan efter middagen på hotellet, nå at deltage i den store vin fest med masser af vin boder og musik midt på torvet. Ca. 350 km.

 

Dag 3: 
Dagens udflugt går op langs Rhinen til Deutsches Eck i Koblenz og derefter går det ned langs Rhinen til den sagnomspundne Loreley Klippe og inden vi er tilbage i Rüdesheim via Hermanns Denkmal. Ca. 150 km.

Dag 4: 
Vi får denne dag en panoramatur langs Mosel, gennem flotte og velbevarede romantiske byer, som Cochem – Traben-Trarbach – Bernkastel-Kues og frem til Trier, hvor man den dag i dag kan se bygninger fra Romer tiden. På tilbagevejen eller udrejsen, følger vi vejen gennem det smukke Hunsrück område imellem Mosel og Rhinen. Ca. 340 km. 

Dag 5:
Vi forlader hurtigt Rhinen og kører gennem den smukke Rheingauer dal – Hochtaurus – Vogelberg og til Alsfeld for frokostpause. Vi når hurtigt Bad Herzfeld og følger den kendte bundesstrasse 27 langs Werra floden, der engang dannede grænse mellem øst og vest. Middag og overnatning i Göttingen. Ca. 300 km.

Dag 6:
Vi kører ca. km 100 inden vi drejer fra Autobahnen ved Hannover og følger den gamle saltvej på Lüneburg Heden over Celle, Lauenburg, Bad Oldesloe og til Flensburg. Ca. 550 km.

Hjemkomst Tor. 26.08.2021