Ladies only 

​Californien
Rundt

12. September – 24. September 2021 | 13 dage

Bestil trygt din rejse hos Viking MC Tours  

CORONA UPDATE

Hos os har du altid – uanset hvornår du bestiller din rejse – automatisk garanti for, at din rejse kan blive flyttet, ændret til en anden rejse eller blive refunderet, hvis din bestilte rejse bliver aflyst på baggrund af Udenrigsministeriets rejsevejledninger og anvisninger.

Vi i Viking MC Tours er medlem af Rejsegarantifonden, så der er sikkerhed for din rejse.

HUSK, i Viking MC Tours prioriterer vores gæsters sikkerhed frem for alt, så vi tager ikke afsted før det er helt sikkert igen at rejse. Vi følger altid myndighedernes anvisninger og anbefalinger.

Så piger, nu er der mulighed for at komme på den fedeste motorcykel tur i USA, som kun er for kvindelige mc kørere og passagere. Vores 2 erfarne og dygtige turguides Lone og Lene, har strikket en tur sammen, hvor der virkelig bliver kredset for jer, og hvor I altid vil være i gode og trygge hænder.

Vores mc udlejer har et stort udvalg af forskellige mc mærker, så vi finder den model, der passer lige til dig.

​​Vi besøger smukke nationalparker, bl.a. dejligt varme Death Valley, og en af verdens mest besøgte parker, Yosemite med dens imponerende skønhed. Vi kører på lækre veje i Sierra Nevada bjergene og besøger smukke Lake Tahoe, kører over Golden Gate broen, og går mellem de høje Redwood træer i Muir Woods.

​Der er ekstra dage i storbyerne San Francisco og Los Angeles, hvor vi skal på sightseeing og se alt hvad de har at byde på af fantastiske oplevelser. Imellem de 2 byer, kører vi selvfølgelig på en af verdens smukkeste veje, Pacific Coast Highway 1.

​Turen starter og slutter i fantastiske Las Vegas, hvor vi også har en ekstra dag, til at opleve denne vilde og imponerende by, og måske et besøg i en af de kæmpe shopping outlets.

Inden afrejse afholder vi et informationsmøde.

Turens længde: ca. 2600 km

Priser

Motorcykelfører: 24.950,-
Passager: 17.000,-
Enkeltværelsestillæg: 5.500,-

Inkluderet i prisen

  • Fly tur / retur
  • Motorcykelleje inkl. kaskoforsikring
  • Fri km og lån af styrthjelm
  • Hotel – delt dobbeltværelse
  • Morgenmad inklusiv
  • Daglige turbeskrivelser
  • Indgange til Nationalparker
  • USA kort
  • Rejseguide på motorcykel
  • Rejseguide i følgebil
  • Følgebil til bagage og lignende
  • Gratis vand og sodavand i køleboks i følgebil
  • Transport fra / til lufthavne i USA
  • Lufthavnsafgifter
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Informationsmøde i Danmark inden turen
  • Obligatoriske afgifter og gebyrer​

Ikke inkluderet i prisen

  • Personlige forsikringer
  • Alle andre måltider udover morgenmad
  • Benzin og olie
  • Drikkepenge

Der tages forbehold for ændringer i programmet og tiderne, se i øvrigt vores rejsebestemmelser. 

Rejsen dag-for-dag

Læs med herunder hvordan hver dag på rejsen foregår og hvad vi kommer til at opleve. 

Dag 1: Danmark – Las Vegas, Nevada

Guiderne fra Viking Motorcycle Tours tager imod I lufthavnen I Las Vegas, og kører jer til vores hotel. Vi holder et kort info møde, og derefter afslapning og eventuelt en bid mad inden dynerne kalder.

Dag 2: Las Vegas

Vi skal på sightseeing i vilde fantastiske Las Vegas. Vi starter dagen med en tur på The Strip og tager et kik på nogle af de imponerende casinoer. ​Om eftermiddagen tager vi ud og henter vores motorcykler, og resten af dagen er på egen hånd, med mulighed for endnu et besøg på The Strip, shopping outlets eller en tur i den lækre pool ved vores hotel.

Dag 3: Las Vegas – Lone Pine, Californien – 360 km

Vores tur starter fra Las Vegas med retning mod Californien. Vi kører gennem Death Valley, som er USA’s varmeste sted. Skøn tur gennem noget barsk natur. Efter Death Valley National Park, kører vi mod Sierra Nevada bjergene, og til den lille hyggelige by Lone Pine, hvor vi overnatter.

Dag 4: Lone Pine – Sonora – 380 km

Vi kører af smukke veje, langs Sierra Nevada bjergene på den ene side, til saltsøen Mono Lake, hvor vi holder en lille pause, inden vi kører ind i noget af det smukkeste natur som USA har at byde på.

​Vi skal på tur igennem Yosemite National Park, hvor vi holder mange pauser så man rigtig kan nyde den imponerende natur. Efter Yosemite ankommer vi sidst på dagen til Sonora, hvor vi overnatter.

Dag 5: Sonora – Reno, Nevada – 330 km

Fra Sonora kører vi i dag af de lækreste bjergveje til den smukke sø Lake Tahoe. Vi kører rundt om søen, og nyder de fantastiske udsigtspunkter. Vi kører herefter igen ind i Nevada til spillebyen Reno, hvor vi overnatter. Om aftenen tager vi på en lille sightseeingtur rundt i Reno, som de kalder ”The Biggest Little City in the World.”

Californien

bare navnet får en til at tænke på sol, sommer, strande, natur og spændende byer, alt dette, og nogle af de fedeste mc veje, gør denne tur til en ægte drømmerejse.

Dag 6: Reno – San Francisco – 350 km

Vi forlader Reno og kører gennem bjergene, hvor vi holder pauser i flere af de gamle guldgraverbyer på vejen til Sacramento, som er hovedstad i staten Californien. Turen går videre med retning mod Stillehavet, og dagen slutter i spændende San Francisco, hvor vi har 2 overnatninger.

Dag 7: San Francisco

Hviledag i San Francisco. Vi tager på sightseeing i denne spændende og smukke by. Her skal vi blandt andet se Fishermans Wharf, Pier 39 og der vil være mulighed for en tur til fængselsøen Alcatraz. Efter frokost downtown, tager vi en tur over Golden Gate broen, og besøger Muir Woods, hvor vi tager en spadseretur mellem de gigantiske Redwood træer.

Dag 8: San Francisco – Cambria – 350 km

Vi kører fra San Francisco, hvor vi hele dagen skal køre på den fantastiske Highway 1. Vi kører langs Stillehavet på en af verdens smukkeste veje, og holder masser af pauser, så man kan nyde de fantastiske natur scenarier, som er langs vejen. Vi holder frokost i smukke Monterey, og kører gennem byen Carmel inden vi fortsætter sydpå til byen Cambria, hvor vi overnatter.

Dag 9: Cambria – Los Angeles – 400 km

Vi fortsætter langs kysten, inden vi sætter kursen mod Los Angeles. På vejen besøger vi blandt andet den danske by Solvang, og kystbyen Santa Barbara. Vi tager den smukke kystvej ved Malibu, som er kendt fra et utal af amerikanske film, inden vi når det enorme byområde i Los Angeles, hvor vi har 2 overnatninger.

Dag 10: Los Angeles

Hviledag i Los Angeles. Vi tager på sightseeing i denne imponerende by, hvor vi blandt andet besøger: Hollywood, Beverly Hills, Santa Monica Pier og afslutter dagen ved Venice Beach, hvor der vil være mulighed for en dukkert i Stillehavet.

Dag 11: Los Angeles – Las Vegas – 430 km

Fra Los Angeles kører vi gennem bjergene nord for byen til Victorville, hvorfra vi kører på et stykke af The Mother Road, Route 66, til byen Barstow. Vi kører nu ind i Mojave ørkenen. Efter Mojave ørkenen ankommer vi til Las Vegas, hvor vi siger farvel til motorcyklerne, og vi sørger for transport til vores hotel. Aftenen bruger vi nok med et sidste besøg på The Strip.

Dag 12 & 13: Las Vegas – Danmark

Hjemrejse dag fra Las Vegas. Alt efter afrejse tidspunkt tager vi på sightseeing eller shopping. Vi kører samlet til lufthavnen og håber på en god tur hjem.

Ankomst til Danmark med farvel og håber vi ses igen på en af Viking Motorcycle Tours fantastiske motorcykel rejser.​​